Kaldet til fængselsmission

Thorkil fortæller:
”I 1982 havde Sonja og jeg en kvæggård. På dette tidspunkt var vi ikke vant til at høre profetiske budskaber. Men en dag fortalte nogle venner os om et stuemøde, som skulle afholdes ikke langt fra, hvor vi boede. Mest af nysgerrighed tog vi derhen, også da vi havde fået at vide, at der skulle komme en engelsk prædikant. Midt under talen standser prædikanten, kommer hen og står foran mig og siger: ” Herren siger, at du engang kommer til at krydse mange landegrænser for at forkynde evangeliet i et andet land på et fremmed sprog”. Jeg tænkte: Det er godt med ham, han ved ikke, at vi har 110 malkekøer, der venter på os både i aften og i morgen tidlig og hver dag, der kommer! For øvrigt kunne jeg også kun tale dansk!

Dette profetiske ord begyndte at gå i opfyldelse 10 år senere i 1992. I dag – 23 år efter – har dette ord ofte været til stor opmuntring for mig, når arbejdet i Rumænien ikke har været så let.”

Outreach i Rumænien.

Januar 1992 var tidspunktet kommet for den første tur til Rumænien. Sonja og Thorkil var elever på International Apostolsk højskole, hvor de blev udfordret til at skabe kontakter til menigheder i Rumænien. Det var på én af disse outreach til byen Aiud, at Thorkil en nat vågnede med en stærk tilskyndelse til næste dag at gå hen og banke på porten til det store fængsel i byen. Thorkils rumænske ven og tolk, var ikke begejstret for tanken, da han mente, at direktøren var gammel kommunist og en lidt speciel person. Den næste nat oplevede Thorkil den samme tilskyndelse til igen at gå til fængslet og banke på. Dagen efter indvilligede hans ven og tolk i at følge med til fængslet.

Møde med fængselsdirektøren
Da de bankede på porten, blev de spurgt om, hvem de var, og hvad de ville. Thorkil svarede, at han kom fra Danmark, og at han gerne ville tale med direktøren. I starten var fængselsofficeren ikke så vild med at lukke op for de to, men til sidst blev de ført til en nærliggende bygning for at vente på direktøren. Efter en halv time kom direktøren Petru Silaghi, men det var ingen nem opgave at kommunikere med ham. Men med udholdenhed lykkedes det at få en kort samtale med direktøren, hvorefter han inviterede ind på en kop kaffe. Aldrig før havde Thorkil mødt en person, der var så meget DIREKTØR! Han undrede sig over den store interesse, som vi fra vesten havde i at se deres fængsler, men til gengæld ville han selv gerne til Danmark for at se vore fængsler.

Åbne fængselsdøre i Danmark
Da danskerne kom hjem, blev Thorkil igen og igen mindet om, at han havde lovet at undersøge mulighederne for den rumænske fængselsdirektørs besøg i Danmark. Men Thorkil vidste ikke, hvem han skulle kontakte, eller hvad han skulle gøre. Til sidst kontaktede han Horsens Statsfængsel og fortalte om sine oplevelser. Pludselig oplevede han, at Gud meget konkret åbnede nogle døre, da han i løbet af meget kort tid kunne videregive en officiel invitation til Petru Silaghi og til vicedirektøren Dorel Neamtu fra Direktoratet for Kriminalforsorgen – med alt betalt af Udenrigsministeriet via Demokrati Fonden.

Besøget i Danmark fik stor fremtidig betydning
I en uge guidede Thorkil de to direktører rundt til forskellige fængsler i Danmark, hvor de fik et godt indblik i, hvordan det danske fængselsvæsen fungerede.
Petru Silaghi blev orienteret om en dansk forening ved navn Landmænd for Kristus, som Thorkil var formand for på daværende tidspunkt. Rumænerne hørte om ét af foreningens formål, som var at samle brugte landbrugsmaskiner, istandsætte dem og transportere dem til private bønder i Rumænien. Da fængslet var 70 % selvforsynende med fødevarer fra et landbrug, som fangerne arbejdede på, blev direktøren interesseret i at blive hjulpet med
landbrugsmaskiner fra Danmark. Kort tid efter blev der kørt et stort læs landbrugsmaskiner til fængslet i Aiud, hvilket brød grænserne mellem den rumænske fængselsdirektør og Thorkil og de andre personer fra Danmark. Der blev faktisk skabt et relations- og venskabsforhold, som er blevet stærkere år for år.