Sonja og Thorkild Jørgensen, Gudrun og jeg tog af sted tidligt fredag. Vi ankom sikkert og i god behold til Ungarn hen ad aften og fik et godt måltid og et godt hvil. Thorkild er bare en hurtig og sikker mand bag rettet! Lørdag ankom vi til Rumænien, nærmere betegnet Cluj hvor Monica og Cosmin og tog imod. Hjerteligt og gæstfrit med et godt måltid mad.

Mandag til onsdag var der på forhånd arrangeret møder i fængslet i Aiud med 3 møder dagligt. Gudrun og jeg havde været der før og vidste nok, hvad vi kunne forvente. Alligevel står oplevelsen bagefter med de mange fanger stadig prentet i ens bevidsthed. Fanger, der lytter intenst. Fanger, der tager imod opfordringen til at give sig til Gud. Fanger, der ønsker at få en personlig velsignelse ind over deres liv, deres situation og familie. Og ikke mindst de meget unge fanger, som vi specielt fik anledning til at mødes med og en kvindegruppe på ca. 30, gjorde et meget stærkt indtryk. De var nye og havde ikke overværet et møde før som dette. Og det til trods og skønt vi jo overhovedet ikke matchede dem aldersmæssigt, kulturelt osv. så var der en lydhørhed og åbenhed for evangeliet. Thorkild fik nåde til at præsentere de gode nyheder på en klar og ligefrem måde så mange, ja alle ønskede at tilkendegive deres længsel efter at lære Jesus at kende.

Det gjorde også et stærkt indtryk at høre fra de mange deltagere af bibelkurset og se på deres meget omhyggeligt besvarede breve. Gud gør et vidunderligt værk i mange af disse; det er der ikke tvivl om. Ved et af de sidste møder trak det lidt ud og der var tid til lidt ekstra sang og musik fra nogle unge fra menigheden i Cluj, som i øvrigt gjorde det rigtigt godt. Men da det nu trak lidt ud, var der pludselig lidt røre fra gruppen af fanger. De ville have at en bestemt fange skulle synge og spille; det fik han lov til og spillede og sang fantastisk nogle kristne sange, som han kunne udenad. Alle var begejstrede og berørte. Med til historien hører at netop denne fange havde sin sidste dag i fængslet den dag. Vi tror og håber at denne oplevelse vil være med til at sende ham ud i friheden og at han må få en ny start med sit liv.

Gudrun og jeg er taknemmelige for at vi kunne være med og sammen med Sonja og Thorkild, nyde fællesskabet og opleve at når man stiller sig til rådighed i et sådant arbejde, så gives der ord i rette tid! Vi nød også meget samværet med nogle venner fra menigheden og dagen i bjergene, som den tidligere fængselsinspektør havde inviteret til.

De kærligste hilsener og tak for forbøn Gudrun og Dan Toldam

Reklamer