Kære Venner og Forbedere
Lørdag den 13. sidst på dagen kom vi igen hjem fra en vellykket rumænienstur. De 4300 km vi kører på sådan en tur gik rigtig godt med godt vejr. Hjertelig tak for tanker og forbøn for os på turen, uden et bagland af forbedere ville det ikke være muligt at gennemføre disse mange ture, hvor vi hver gang oplever Herrens medvirken og velsignelse.
De tre personer, som jeg havde med fra Ølgod, havde jeg ikke mødt, før vi skulle af sted, så begge parter var selvfølgelig spændte på at skulle lære hinanden at kende, men vi har haft et fantastisk fællesskab, hvor vi har fået lov til at tjene sammen på en dejlig måde. Vores ældste medlem på turen Vagn Rasmussen missionær / præst var trods sine 71 år at opleve som en fisk i vandet, når han talte og forkyndte Ordet for fangerne.
Lørdag aften var vi som sædvanlig i ungdomsklubben i Cluj, hvor emnet var at tjene på trods af kultur forskelle. Søndag havde vi to gode møder i Sannicoara, hvor vi efter det sidste møde i Pinsekirken blev meget stærkt opfordret til at følge med præsten og en del andre til et mindesamvær hos en ældre mand, hvis kone lige var død. I Rumænien har de tradition for, at mange naboer og venner plus en del fra menigheden kommer til et sådant mindesamvær. Jeg tror, at vi var ca. 100 personer, som der var stillet bænke op til ude i gården. Præsten ville meget gerne, at vi ville bringe en hilsen fra Danmark og forkynde Guds Ord for forsamlingen. Jeg fandt ud af at ægteparret var et af de par, som fik hjælp fra Landmænd for Kristus i 1992, hvor jeg havde været i deres hjem, og da manden genkendte mig, blev han meget opmuntret. Derefter kørte vi til Aiud, hvor Nelly ventede os med varm mad.
På møderne i fængslet mandag, tirsdag og onsdag oplevede vi meget stor interesse og lydhørhed blandt fangerne. Der var dog et møde, som skilte sig helt ud fra de andre. Det var mødet med de yngste fanger fra 14 til 20 år. Der var ca. 40 unge mennesker, og en lille gruppe af dem var helt ustyrlige og var meget støjende og forstyrrede alle de andre. Det var så voldsomt, at vi på et tidspunkt tilkaldte fangevogteren, for om han kunne skabe lidt ro. Da han kom, opfordrede vi de værste til at forlade mødet sammen med ham, men det var der absolut ingen der ville. Jeg troede at mødet havde været en total fiasko, men da det sluttede, kom der en ung fyr på ca. 17 år hen til mig, han var meget bevæget og sagde kort og konkret til mig. ”Mit navn er Vasi, vil du og din kirke bede for mig hver dag, indtil jeg får fred i mit indre” og efter ham kom der 5 andre, som også var meget berørte gav os hånden og takkede os, for at vi var kommet helt fra Danmark. Det var en stærk oplevelse at på trods af larmen, havde det alligevel været muligt for Herren at tale til nogle få af dem.
Onsdag eftermiddag kørte vi til Arad, så vi var klar til møderne torsdag og fredag. Her oplevede vi også meget stor åbenhed fra fangerne. Vi havde også en gruppe af de helt unge teenagere, men i modsætning til gruppen i Aiud var de her total opmærksomme, og Guds Ånd virkede meget stærk på dette møde, og alle ønskede, at vi skulle bede om, at Jesus måtte blive Frelser og Herre i deres liv. Igen fik vi gruppen af livstidsfanger, som hver gang jeg møder dem er noget helt speciel for mig. Flere af dem er nok mellem 20 og 30 år, og når vi så ved, at de skal sidde der til de dør eller efter meget god opførsel kan blive løsladt, når de er 60 år gammel, gør det et stort indtryk på mig. Af fængslet bliver de betragtet som værende meget farlige fanger, og derfor er der ekstra meget vagt på disse møder. Udover de normale fængselsfunktionærer var der tre helt sort- og hætteklædte vagter ( man kan kun se deres øjne ) tilstede. For mig er disse fanger nogle af de mest ydmyge, og de viser stor åbenhed overfor vores budskab. De ønsker altid alle at vi skal bede / velsigne dem personligt. Jeg tror, at de alle fik et meget stærkt møde med Herren.
Cosmin, Monica og deres to piger kommer til Kolding på fredag, hvor de er inviteret til et rumænsk / dansk bryllup. De vil bo her hos os i nogle dage og besøge venner og bekendte. Der er jo heller ikke lang tid til at gruppen af fængselsfunktionærer kommer på besøg. De ankommer lørdag den 10. juni og er i Danmark en uge frem. Vær med i forbøn for dette besøg, da det kan få stor betydning for vores fremtidige samarbejde i Rumænien.
Alt i alt en rigtig god og velsignet tur hvor mange mødte Jesu kærlighed, igen en stor tak for jeres opbakning og forbøn.
Kærlig hilsen Sonja og Thorkil
|
