Lørdag aften kl. 18 kom vi igen hjem efter en rigtig god tur til Rumænien. Turen derned og hjem i bilen gik rigtig godt, måske var der dog for lidt plads til tre personer på bagsædet, hvilket vi må tænke på i fremtiden.

Lørdag d. 9. ankom vi til ungdomsklubben i Cluj ca. kl. 18 som planlagt. Der var ikke så mange unge, som var mødt op, da de har sommerferie til d. 15.september i Rumænien. Cosmin besluttede derfor, at vi alle skulle starte med at spise pizza sammen. Det var rigtig godt og hyggeligt. Rasmus, som vi havde med fra Herning, havde på forhånd givet udtryk for at han ville tage noget tryllegrej med, da han i den sidste tid er begyndt at optræde som tryllekunstner i forskellige sammenhænge. Han havde på forhånd sagt, at han ville kæde evangeliet ind i slutningen af sit show. Jeg var meget spændt på at se showet for første gang, også med henblik på hvordan det evt. kunne bruges i vores program i fængslerne. Rasmus viste sig at være den helt store showmand, hvor han også lavede nogle rigtig gode trylletricks i starten. Til sidst i hans program fortalte han historien om Gud som skaberen og Adam og Eva i Edens have. Han fortalte videre, hvordan synden kom ind og adskilte mennesket fra Gud, og på en stærk måde fortsatte han med at fortælle om Guds beslutning om at sende Jesus Kristus som vores frelses mulighed. Det var faktisk så stærkt et budskab han forkyndte, at han til sidst nemt kunne lægge op til forbøn til frelse for dem som ønskede dette. Ivan var på derefter og fortalte stærkt om dette at være en kristen i hverdagen. Det blev en rigtig god aften i klubben, som alle var meget taknemlige for.

Søndag havde jeg lovet vores tre venner fra Herning, at de skulle få tid til at hygge sig med Cosmin i de rumænske bjerge, så Vibeke og jeg havde god tid til at gå til gudstjeneste, hvor Monica hjalp os med tolkning. Pinsekirken holdt møde kl. 14, hvor de indviede en ny menighed samt kirkebygning 30 km. fra Sannicoara. De havde fortalt mig om denne begivenhed, sidst jeg var hos dem og bedt mig inderligt om at være med til denne indvielsesfest. Da vi kom til stedet var der nok kommet mindst 200 mennesker, hvoraf de 100 kunne være inde i kirken, og de andre stod udenfor. Da de så os komme, skulle vi absolut bane os vej gennem hele forsamlingen og op på platformen, det betød umiddelbart meget for dem, at der var gæster fra Danmark til denne begivenhed. Der var mange præster og forkyndere fra nær og fjern, som hver fik fem minutter at tale i, og indimellem var der masser af musik og sang. På et tidspunkt blev det også min tur, men jeg fik besked på at bruge mindst ti minutter. I slutningen af mødet var der tre personer, som skulle forestå selve indvielsen af kirken. Det var vicepræsidenten for pinsekirkerne i Rumænien, præsten fra modermenigheden, og jeg blev bedt om at være den sidste person. Man kunne se og mærke, at det var en meget stor begivenhed for de fremmødte at det var lykkedes at bygge en kirke og starte en ny menighed. Der var mange som var stærkt bevæget af taknemlighed til Herren. Bagefter var der stor fællesspisning udenfor kirken, hvor der var dækket borde til mindst 200 personer, og vi fik serveret rumænsk nationalret salmalle (kålruller). Vibeke og jeg fik utrolig mange varme håndtryk og smil samt deres traditionelle hilsen, Gud velsigne dig. Søndag aften grillede Cosmin i haven, og vi havde alle fem danskere haft en oplevelsesrig dag.

Mandag, tirsdag og onsdag havde vi ni møder i fængslet i Aiud. Der var kommet en ny ortodoks præst, som virkede rimelig venlig og imødekommende, men samtidig også med en vis form for skepsis. Rumænien 2006

Vi må bede Gud om at hjælpe med vores samarbejde. Vi brugte flere gange Rasmus og hans trylleshow, hvilket blev meget populært og godt modtaget af fangerne. Vores altid vanskeligste møde med teenagerne var der overhovedet ingen problemer med denne gang. Der var nok 50 unge på mødet som alle modtog trylleshowet med stor begejstring. Det blev også meget populært hos officererne så undervisningslederen Tia bad om at få lov til at optage hele programmet på video, så de kunne sende det ud i alle cellerne over fjernsynet. Vi var også oppe på den højt sikrede afdeling. De var også denne gang utrolig glade for, at vi huskede dem, og vi havde taget materiale med så de bl.a. kunne få et Nyt Testamente og bogen Vilddyr af Tony Anthony, det var denne bog, som jeg kort fortalte om i sidste nyhedsbrev, og jeg vil stadig varmt anbefale jer at læse denne livsberetning om Tonys liv. Vores planer er at få forfatteren Tony til Rumænien næste sommer og besøge fængslerne, hvilket han har sagt ja til. Så nu gælder det bare om at få officererne og lederne til at acceptere dette tiltag. Denne gang delte vi nok ti bøger ud til lederne i fængslerne, hvor vi havde skrevet en personlig hilsen til dem og underskrevet af Cosmin og jeg. I Arad fængsel sagde de allerede ja til dette initiativ.

I Arad mødte vi den nye direktør, som vi alle var oppe at hilse på torsdag morgen, før vi startede møderne. Han var meget imødekommende og venlig og sagde blandt andet, at han havde hørt så meget positivt om os, så alle de tiltag og forslag vi kom med, var han på forhånd meget positiv overfor. I Arad er der to fængsler ”det gamle” og ”det nye” fængsel. Indtil denne gang havde vi kun været i det nye fængsel, men i fredags foreslog lederskabet at vi skulle holde møder i det gamle fængsel for første gang. Det er første gang der har været et evangelisk team i dette fængsel. Der er ca. 300 fanger og ved Guds hjælp fik vi lov til at have to rigtig gode og velsignede møder, hvor der var en enorm interesse fra fangerne. Efter det sidste møde fredag inviterede den nye direktør os på en meget flot fire retters middag i fængslet, og vi havde rigtig god tid til at lære ham bedre at kende, og det var meget positiv.

I alt på turen fik vi lov til at have 14 møder med ca. 800 fanger. Ved Guds store trofasthed blev rigtig mange fanger mødt af Jesu kærlighed og frelse. Ved mange af møderne var Guds kærlighed så stærkt til stede, at mange fanger blev meget rørt. Hjertelig tak til alle jer som har fulgt os i tanker og forbøn. Når vi er mange som står sammen, vil mørket over fangernes liv blive brudt og lyset begynde at bryde igennem. Tak også til jer der hjælper os økonomisk. Denne gang fik alle fanger vi mødte en frankeret kuvert, en kuglepen og et lille hæfte hvori der er et andagtsstykke til hver dag i de næste tre måneder. Desuden delte vi mange Nye Testamenter og Bibler ud til fangerne. De er utrolig taknemlige for de ting, vi deler ud til dem.

Vi havde et rigtigt godt fællesskab og samarbejde i vores gruppe hvilket har stor betydning. Vi blev også stærk knyttet sammen med lovsangsægteparret, og Cosmin var som sædvanlig den perfekte tolk. Alt i alt en velsignet og oplevelsesrig tur, hvor vi igen oplevede Guds trofasthed. Vær venlig at huske os i forbøn de kommende dage, da det kan være svært at komme hjem efter sådan en oplevelse. Jeg oplever ofte at der er en modstander der vil stjæle vores glæde og begejstring, men tak at I er med os.

Reklamer