Hermed sender jeg en lille rapport fra vores tur til Færøerne.
De første fire dage havde vi fem møder i fem forskellige menigheder, og de sidste tre dage var vi på sightseeing på øerne. Ved vores møder oplevede vi hver gang stor interesse og opbakning for vores arbejde i fængselsmissionen i Rumænien. Vi havde tre udsendelser i den kristne radio og en i landsradioen, så alle færinger vi mødte i Thorshavn vidste om fængselsmissionen. Jeg tror, at der i fremtiden vil være stor opbakning og forbøn, samt økonomisk støtte til arbejdet.
TAK TIL ALLE VORE KÆRE SØSTRE OG BRØDRE PÅ FÆRØERNE.
De sidste tre dage blev jeg guidet rundt på øerne af min gode ven færingen Hans Jakob. Jeg troede ikke, at der var klipper, som var 900 m.o.h. før jeg så det. De har en fantastisk natur på Færøerne, gæstfrihed og medleven.