Besøg i fængslerne i Aiud og Arad Juli 2007

Dette var min femte tur med Thorkil til Aiud fængslet og mit fjerde besøg til Arad fængslet. Det er altid meget spændende at tale til mange fanger i løbet af en uges tjeneste. Men den ting, som jeg finder så enestående ved Rescue missionen er, at den er bygget på et tæt venskab med fængselspersonalet. Dette venskab opstod ikke bare, men det er bygget op gennem hårdt arbejde, venlighed, og gensidig respekt gennem mange år, og denne gang blev jeg klar over, at venskabet bliver stærkere, selvom personalet ofte udskiftes. Der er en ny atmosfære i fængslerne, og det er meget tydeligt, at Rumænien arbejder hårdt for at højne standarden i fængslerne. Denne forandring har også bragt en større værdsættelse af Rescue missionen, og den nye direktør i Arad fængslet fortalte os, at Rescue missionen bringer noget indenfor fængslet, som er umuligt for dem selv at gøre.

Missionsteamet juli 2007

Temperaturen i Aiud og Arad har været meget høj, og nogle dage var dere mere end 40 grader. Der var ingen air condition på de steder, hvor vi holdt vore møder, og nogle gange var rummet propfyldt. Alligevel sad fangerne og lyttede intenst mens Liviu, den rumænske pastor oversatte forkyndelse og vidnesbyrd. Der var en gruppe af unge fanger, som var lidt støjende, men selv da var jeg klar over, at størstedelen lyttede til hvert eneste ord. Selv da vi holdt to møder i et lille lokale i afdeling for de mest sikrede, lyttede fangerne til alt, der blev talt.

Der er vældig stor tilfredsstillelse i at dele evangeliet med fangerne, fordi evangeliets budskab er i stand til at løfte folk op, selv på steder som i Aiud og Arad fængslerne. Budskabet om nyt liv i Kristus Jesus står i fuldstændig kontrast til en tom og meningsløs eksistens, som mange af fangerne oplever. Det er denne kontrast, som gør, at evangeliet kommer til live på sådan en vidunderlig måde, lige meget om man taler til kvinderne, som er adskilt fra deres familier, eller mændene, som kan se frem til mange års indespærring i afdelingen med den højeste sikkerhed.

Det er overvældende at se, hvordan fangerne reagerer på evangeliets budskab. Når der gives indbydelse til at modtage Jesus som Herre i deres liv, er der altid mange, der giver gensvar. Det er ikke muligt at vide, hvem der virkelig bliver frelst, og hos hvem, der bliver sået frø til senere høst, men jeg er meget vel klar over, at nogle af disse mænd kunne gå hen og blive fremtidige menighedsledere.

At gå ind i fængslet er også en rigtig god mulighed for at udtrykke Jesu kærlighed og være til opmuntring for fangerne i en vanskelig tid i deres liv. Nogle fanger er vanekriminelle, mens andre bare har gjort nogle dumme ting og nu lider konsekvenserne heraf. Det er derfor meget vigtigt at vise fangerne kærlighed og opmuntring. Det var så godt at se – da vi kunne bede for fangerne individuelt, at Herren vil være med dem og hjælpe dem, og at Han vil velsigne dem og deres familier, og at Hans vilje og formål vil blive opfyldt i deres liv.

Det er ikke muligt at vide, hvad Herren har gjort i de fangers hjerter og sind, som har lyttet til os, idet vi delte Kristus med dem. Men vi har været lydige og bragt Kristi evangelium til fangerne, og vi ved, at Gud er i stand til at gøre mere, end vi nogensinde kunne bede om eller tænke på i fængslerne i Aiud og Arad.

Stephen Dulwich

Reklamer