Gruppen, der tog af sted på denne tur, bestod af Olav Nørgaard, Steve Dulwich, Malene og Thomas Hansen. Vi rejste fra Danmark tidligt fredag morgen og ankom til Cluj lørdag eftermiddag.

Kort tid efter vores ankomst til Cluj var der møde på Rescue kontoret, ledt af Raul, som hjælper folk med alkoholrelaterede problemer. Her mødte vi Sorin og Giacomino, som lever et hårdt liv i Cluj.

Sorin fortalte os, at da han for tre år siden var i fængsel i Arad, var der en vagt, som tilbød ham, at komme til et møde med et hold fra Danmark. Han sagde, at Thorkil tog hans hånd og sagde til ham, ”Jeg elsker dig, og Jesus elsker dig”, og dette ændrede hans liv. Han gav sit liv til Jesus, og da han to år senere forlod fængslet, var han besluttet på aldrig at komme tilbage som fange.

Han var blevet i Arad i et års tid med sin bror for at lave noget byggearbejde. Men da der ikke var mere arbejde, og hans bror forsøgte at få ham til at drikke, så flyttede han væk. Han vidste Cosmin var i Cluj, men ikke hvor, så han tog toget til Cluj for at finde ham. Han fandt ikke Cosmin lige med det samme, og da de endelig mødtes, havde Sorin levet et barsk liv på stationen, og var blevet bragt til hospitalet, fordi han led af fejlernæring.

Cosmin havde svært ved at finde en bolig til Sorin. Det er ikke let at finde logi til eksfanger. Raul arrangerede, at han kunne bo midlertidigt i en faldefærdig bygning, hvor der boede en anden eksfange fra fængslet i Aiud, Giacomino.
Vi spiste pizza sammen lørdag eftermiddag, og så bad vi med Giacomino og sagde, at han måtte leve for Jesus. Giacomino kunne ikke se, hvordan han kunne overleve, hvis han fulgte Jesus. Han boede sammen med en 17-årig sigøjnerpige, Sofia, som tjente lidt penge ved prostitution. Dette var den eneste måde, de kunne tjene til føden. Vi sagde til dem, at de måtte have tillid til Jesus en dag ad gangen.

Søndag morgen tog vi til Baptist-kirken i Cosmins landsby, Sannicoara, og om aftenen besøgte vi den faldefærdige bygning, hvor Sorin og Giacomino holdt til. Stedet var mørkt, og uden el og vand. Sofia var der også. Giacomino havde købt en flaske sodavand, så han kunne give os noget at drikke. Sofia blev ved med at hælde op til os, mens vi talte sammen. Vi hørte om, hvordan Sofia var blevet misbrugt hele sit liv; hendes stedmor havde behandlet hende grusomt, en gang var hun blevet skubbet ud foran en bil. Hun kom til Giacomino, da han var den eneste, som bekymrede sig for hende. Vi bad sammen, og opmuntrede endnu engang Giacomino og Sofia til at stole på Herren en dag ad gangen. Giacomino fortalte os, at en kristen gruppe havde været der før og taget billeder, men dem havde de aldrig hørt fra igen.Stedet var forfærdeligt. Sorin sagde, at han ikke var bange for at bo der, og han troede, at Herren havde sendt ham dertil for at være vidne for Giacomino og Sofia. Efter vi havde forladt stedet den aften, blev to andre mænd, som boede der, involveret i en slåskamp og Giacomino måtte ringe efter en ambulance. Politiet kom og så, hvordan Sorin, Giacomino og Sofia levede, men fik dem ikke til at flytte. Dagen efter forsøgte Raul at finde logi til dem, men der var ikke nogen ledige værelser. Raul hjalp også med mad til dem, men hans midler er meget begrænsede. andre forsøgte at hjælpe. Et hold, som var med os i fængslet, lavede sandwich til dem af det kød, der var til overs fra frokost. En af de unge piger, som var med os, Denisa, tog så disse sandwich med til bedemødet den aften og gav dem til Raul, så han kunne viderebringe dem til Giacomino.
Efter vi er kommet tilbage til Danmark er Sorin blevet døbt, og Giacomino er begyndt at komme i kirken. Sorin deler nu en bolig med 3 andre. Forhåbentlig bliver der snart et sted ledigt, som kan lejes til Sofia og Giacomino. Cosmin har givet dem nogle sko og noget tøj. Vi må bede for dem.

I løbet af ugen holdt vi otte møder i fængslet i Aiud og fem i Arad. Tre af møderne blev holdt i max sikkerhedsafdelingen, og et møde var med kvinderne.
I Aiud sluttede et sanghold fra Cluj sig til os. Nogle af sangerne er med i et stort kor. De håber, at dette kor kan komme ind i fængslet til jul og synge for fangerne. Det har været svært at få unge med til fængslet, fortalte Denisa, men nu ønsker mange at være med i fængselsmissionen.
Sangholdet, som var med os i Arad, kom fra Pinsekirken. De har et stort hjerte for fængselsmissionen. En ung kvinde, som kommer, har regelmæssig natarbejde og kommer så direkte til fængslet for at være sammen med os. Denne gang var der også en violinist med på holdet. akustikken i det store mødelokale er ikke god, men sangen lød fantastisk alligevel. Der er ca. 12 kvindelige fanger tilbage i Aiud, da de fleste af dem er blevet flyttet til fængslet i Cluj. I december når vi vil dele julegaver ud, vil vi også tilgodese kvinderne i Cluj. Mange af disse kvinder har givet deres liv til Jesus.

Da vi holdt mødet for kvinderne i Aiud, havde nogle af dem aldrig set os før. De så meget alvorlige ud til at starte med, men da vi delte evangeliet gav de alle gensvar. Vi kunne se, at vagten nød mødet, da hun så glad ud og sang med på sangene, som holdet fra Cluj sang for dem. Det er bare så godt at være sammen ned mændene fra max sikkerhedsgruppen. Disse mænd har været klassificerede som farlige, men mange er blevet fuldstændig forvandlede ved evangeliets kraft. Pili var der. Han er en mand, som skrev til os efter Thorkil døde og fortalte os, at han havde været en meget voldelig mand og var kendt i de andre fængsler. Han var kommet til tro på Herren gennem Thorkils tjeneste. Når vi mødes med nogle af disse mænd, er det som at være med nære venner. Vi opbygger en tæt relation, fordi de stoler på os. Liviu, som arbejder sammen med Cosmin i Rescue, kommer nu med i max sikkerhedsgruppen hver uge for at give et bibelstudie med en amerikaner fra Baptistkirken.

Ved slutningen af et af møderne, som vi holdt i max sikkerhedsafdelingen, kom en mand og talte alvorligt til Cosmin. Han sagde, at han snart ville blive flyttet til et andet fængsel. Han sagde ”De bringer os overalt med lænker på hænderne. Vi føres rundt af mænd med hætter, hvor man kun kan se deres øjne. Når vi så har afsonet vores straf, bliver vi sat uden for porten, og så står vi alene”. Da vi hørte denne mand udtrykke sin bekymring var det blot endnu en bekræftelse på, at der er behov for et udslusnings hus
til at hjælpe dem på vej, som virkelig ønsker at leve et normalt liv når de kommer ud af fængslet, men som ingen har til at tage sig af dem.
Mændene i fængslerne søger udfordring. Ved møderne udfordrede vi mændene til at leve for Jesus og bruge deres liv til at opløfte andre. Blandt disse mænd findes fremtidens evangelister og ledere, som kan tale af erfaring om, hvordan Jesus kan give håb, glæde og formål med livet for dem, som er i fængsel.
Mange bibler er blevet uddelt til fangerne i løbet af årene. Der er altid efterspørgsel på bibler. Nu arbejder Cosmin på et nyt projekt med bibler. små lommeudgaver af bibler med vidnesbyrd, som kan bruges i fængslerne. Projektet er dyrt, men har stor betydning for evangelisation og discipelskab.
Fængselspersonalet er altid meget hjælpsom, og Rescue har et fantastisk godt forhold til dem. Meget arbejde er blevet udført gennem årene for at udvikle denne relation. Det er af stor betydning at blive ved at have en åben dør til fængslet for os.

For nylig modtog de rumænske myndigheder en forespørgsel fra de danske fængsler om kristen litteratur. Der er mange rumænske fanger i de danske fængsler. Personalet i Arad fængslet har spurgt Rescue om det er muligt at få fat i kristne bøger på rumænsk til fangerne i Danmark. Tjenesten udvider sig, da der er et stort behov blandt fangerne. Det bedste våben vi har, er Kristi kærlighed. Når vi går ind i fængslet med Kristi kærlighed, er den i stand til at bringe glæde selv på de hårdeste steder, og vil kunne nedbryde barrierer af vrede og bitterhed, som ødelægger liv. Det er så pragtfuldt at se evangeliets kraft virke i fangernes liv.
Vi fortalte fangerne, at der er mange i Danmark, som beder for dem. Thorkil, som ledte arbejdet i 14 år, plejede at sige til fangerne Jeg vil lave en aftale med jer. I beder for os, og vi beder for jer.” Da han spurgte dem, om det var en aftale svarede de alle med et højt “Ja”. Nu laver vi den samme aftale med fangerne, og vi ved, at mange af dem beder for os i deres celler. De er ikke kun fanger, de er vore brødre og søstre i Herren.

Reklamer