|
|
|
|
|
|
|
 |
|
 |
| |
artikler |
Missionstur til fængslet - juni Dimitru blev født for 37 år siden. Hans mor ville ikke have ham, og han blev sendt direkte fra sygehuset på børnehjem. Mange år fulgte med misbrug og vold, og det endte med at Dimitru hadede alt og alle - også sig selv. Han blev en ekstrem voldelig og destruktiv kriminel. Mange års slag i hovedet i hans opvækst, resulterede i at han ikke kunne tale ordentligt og sammenhængende. Han forsøgte at tage livet af sig ved at spise gift og skarpe metalstykker, der skulle skære ham i stykker indefra. Han har et langt ar på maven, hvor lægerne har skåret ham op og fjernet metalstykkerne. På armene har han tatoveringer og mange hvide ar, efter at han har skåret i sig selv. | Missionstur til fængslet - marts Søndag morgen sang og talte teamet i Baptistkirken i Sannicoara, hvor Cosmin og Monica kommer. Menigheden vokser og for nylig er en leder og bibellærer kommet fra Baptistkirken i Cluj for at være pastor for menigheden. Senere på søndagen ankom Steve Dulwich for at slutte sig til teamet. Han kom direkte med fly til Cluj fra London. Mandag morgen havde vi valgt at blive i Cluj. Vi tilbragte formiddagen på kontoret, hvor Vero og Anca arbejder sammen med Horea, som er psykolog i Rescue. Vi så på de mange breve, som Rescue modtager fra indsatte i fængslerne.
| Missionstur til fængslet i Rumænien For nylig modtog de rumænske myndigheder en forespørgsel fra de danske
fængsler om kristen litteratur. Der er mange rumænske fanger i de
danske fængsler. Personalet i Arad fængslet har spurgt Rescue om det er
muligt at få fat i kristne bøger på rumænsk til fangerne i Danmark.
Tjenesten udvider sig, da der er et stort behov blandt fangerne. Det
bedste våben vi har, er Kristi kærlighed. Når vi går ind i fængslet med
Kristi kærlighed, er den i stand til at bringe glæde selv på de
hårdeste steder, og vil kunne nedbryde barrierer af vrede og bitterhed,
som ødelægger liv. Det er så pragtfuldt at se evangeliets kraft virke i
fangernes liv.
Vi fortalte fangerne, at der er mange i Danmark, som beder for dem.
Thorkil, som ledte arbejdet i 14 år, plejede at sige til fangerne Jeg
vil lave en aftale med jer. I beder for os, og vi beder for jer.” Da
han spurgte dem, om det var en aftale svarede de alle med et højt “Ja”.
Nu laver vi den samme aftale med fangerne, og vi ved, at mange af dem
beder for os i deres celler. De er ikke kun fanger, de er vore brødre
og søstre i Herren. | Mission i fængslet juni 2009 Det var begejstrende at se Herren virke med, da vi tog på fængselsbesøg I juni. Teamet på denne tur bestod af Moses Hansen, Steve Dulwich, Olav Nørgaard og Erling Fournais.
| Guds ord har fremgang - august 09 Allan Høyer skriver her meget konkret om hvordan Guds ord har fremgang.
| Med evangeliet i rumænske fængsler Fik et tilbud – og sagde ja Selv om jeg nogle gange har været i fængslet i Torshavn for at besøge fanger, så må jeg i sandhedens navn bekende, at jeg har en negativ holdning til fængsler som institutioner. Jeg har altid ment, at der i de allerfleste tilfælde kunne være en anden løsning end at spærre folk inde i små celler i måneder eller år. Men da jeg i efteråret 2008 fik et tilbud om at komme med på en tur for at besøge rumænske fængsler med evangeliet, var betænkningstiden ikke lang, før jeg sagde ja til at komme med.
| Fængselsmission i februar 2009 De ansatte ved fængslet I Aiud var ængstelige for om fængselsmissionen ville fortsætte efter Thorkils død, men vi meddelte helt klart at den tjeneste Thorkil begyndte og ledede I mange år ikke stopper, og at danske teams fortsat vil komme som før.
| Fængselsmission i Rumænien fortsætter Den første tur bliver fra søndag den 1. februar til lørdag den 7. februar.
- Det er Olav Nørgaard (har været på adskillige ture sammen med Thorkil i Rumænien) som er turleder og det er også ham, der lægger bil til.
- Med sig har han Jens Peder Pedersen (præst i Åben Kirke i Herning, har været med mange gange på turen.
- Steve Dulwich (prædikant og har ligeledes været med flere gange hvert år med Thorkil)
- Lars Schmidt (er Apostolsk Kirke i Kolding menigheds tekniker og IT ansvarlig)
| Tak fra Sonja Jørgensen
Tak, til jer alle for hilsner, blomster, gave til fængselsmissionen og deltagelse ved Thorkil`s død og begravelse. Tak, til alle jer som har støttet og opmuntret Thorkil i dette arbejde, så det var muligt for ham at udføre det kald, som lå ham så meget på hjerte. Uden jeres forbøn og støtte havde det ikke været muligt for ham. Tak, til alle jer som har deltaget på ture sammen med Thorkil. Tak, at I var med til at bære ham igennem, så hver eneste tur blev en rig velsignelse, og han kom altid opmuntret hjem over at have været tro imod sit kald, og at han havde været med til at bringe evangeliet til fangerne. Tak for fortsat forbøn for arbejdet i Rumænien.
Kærlig hilsen
Sonja | Mindeord Thorkil Jørgensen er pludselig gået hjem til Gud den 4. januar. Thorkil blev 56 år gammel. Mange forhold kunne trækkes frem, her vil vi blot nævne et, som står stærkt: Thorkils relation til Rumænien. I 1992 begyndte Thorkil at udvikle kontakter og relationer med rumænere, som har ført til et stort og sundt missionsarbejde særligt blandt fanger i de rumænske fængsler i byerne Aiud og Arad. Missionsarbejdet har også været kendetegnet ved at række ud til unge i en klub, til menigheder, udvikling af små-landbrug og nødhjælpsarbejde. Det har betydet i alt mere end 100 besøg.
Ved begravelsen som foregik fra Apostolsk kirke den 9. januar var der således en fyldt kirke af venner fra hele landet og menighed samt naturligvis rumænske venner, der sagde et sidste farvel. Vores tanker går særligt til Sonja, og de 4 voksne børn, som Sonja & Thorkil har: Allan, Mette, Brian og Stinne og deres familier.
Vi vil ære Thorkils minde i blandt os, og takke Gud for det liv og den tjeneste og de frugter, som der er af hans virke. |
|
|
|
|
|
|